Samos

I september 2006 var vi en uge på Samos.

Det er 20 år siden, jeg var på en græsk ø sidst. Og det var på vestsiden af fastlandet - på Kefalinia. Så jeg har ikke så mange græske øer at sammenligne med. Men der var utrolig dejligt på Samos.

Vi boede på nordsiden af øen i den østlige udkant af Samos By på et hotel, der hedder Iona Maris. Et dejligt hotel.
Vandet er som i katalogerne krystalklart og azurblåt og landskabet er også ganske fascinerende. Flere brande har dog hærget øen de sidste år, hvilket dele af øen bærer præg af.

Vi lejede en bil og kørte rundt på Samos, der faktisk er mindre end Bornholm og kun ca. 40 km fra øst til vest. Til gengæld er der mange snoede bjergveje, så det kan godt tage et par timer at køre fra den ene ende til den anden.

Den første dag kørte vi fra Samos By til Pythagorion og videre derfra op i bjergene til bjerglandsbyen Pyrgos. Her holdt vi cola-pause på en fortovsrestaurant, hvor vi vist kom til at forstyrre personalet i deres siesta. Pyrgos er  - efter min mening - en lille kedelig by uden charme. Derefter fortsatte vi ned til kysten på sydvestsiden af øen og kom til Votsalakia, som er en mindre turistby med en smal, hyggelig hovedgade langs vandet. Med masser af restauranter, kiosker, turistbureauer, souvenirbutikker osv. Vi fortsatte vestpå.
Ifølge nogle beskrivelser, vi havde læst, skulle stranden Psili Ammos være én af øens bedste. Tja, det var da en san
dstrand, men vandet var ikke specielt klart - i hvert fald ikke den dag, vi var der. Vi kørte sydom øens højeste bjerg, men kørte ikke op på vestsiden af øen, hvor naturen skulle være mere barsk. På hjemturen kørte vi igen til Pyrgos og derfra til Mytilini. Turen var ok, men ikke absolut ikke wauv. Det var på den del af øen, der havde været en del brande, så vegetationen var ny og lav de fleste steder.Samos bugt

Dagen efter kørte vi nordpå fra Samos By. Til Kalami, Kotsika og langs med nordkysten mod øst til en lillebitte kirke, der hedder Antonios. Vi kunne godt se på kortet, at vejen ikke var så bred, men vi troede et par gange, at vi var kørt forkert og var på vej op ad en privat vej til en vinbonde. En firhjulstrækker havde nok været mere egnet end vores Fiat Punto.  Til gengæld var det en utrolig smuk tur, hvor jeg gang på gang måtte ud og filme det smukke landskab. Der var meget mere frodigt end på sydvest-siden. Vi kørte på kanten af bjergene helt ude ved kysten og med flotte udsigter, der vekslede mellem panorama over havet og kig ned i dybe slugter, hvor vi kunne se bølgerne slå imod klipperne.
Efter en pause ved kirken, kørte vi til Kamara og videre ned til Posidonio. Og det var også en ganske flot tur.

Den tredje og sidste dag, vi havde bilen, kørte vi vestpå ad nordkysten til Kostandinos, hvor vi drejede fra og kørte ca. 4 km gennem den frodige nattergalekløft, som jeg godt kunne tænke mig at se i maj eller juni måned, hvor alting blomstrer. Midtvejs oppe stoppede vi og drak en tår køligt vand ved en kilde. Vi endte oppe i bjerglandsbyen Manolates. Det er en hyggelig lille by med små restauranter, pottemagerværksteder og med meget smalle og stejle gader, hvor bilkørsel ikke tilrådes. Flere steder er der flot udsigt ud over vandet.

Én af dagene tog vi med på en sejltur fra Pythagorion til en lille ø, der hedder Semiopoula. Det var en rigtig dejlig tur med en veltilberedt frokost ombord og mulighed for at bade fra båden. Desværre blæste det meget den dag, så maden og servicet var ved at blæse væk. Men bortset fra det var det en rigtig god tur med hygge og afslapning. Kaptajnen fortalte, at det var meget almindeligt at se delfiner på den tur, men de brød sig åbenbart ikke om blæsevejr, for vi så ikke skyggen af dem.

Kort over Samos