Kroatien
Krk, Plitvice og Porec
Indhold:
Sommeren 2000 skulle have været tilbragt i Danmark. Men da vi savnede en rigtig hedebølge, blev vi enige om at tage til Kroatien. Egentlig stod valget mellem Italien og Kroatien. Men da vi var i Italien i 1998 og vi synes det er sjovest at prøve lidt forskelligt, vandt Kroatien.
Egentlig var det begrænset, hvad vi vidste om Kroatien - trods ivrig research på nettet - inden afrejsen. Der var i hvert fald mange ting, vi ikke vidste. Men det er også det, der efter vores mening, gør det spændende.
Som
sædvanlig tog vi på biblioteket og var så heldige, at de havde bogen
"Turen går til Kroatien". Køreturen blev planlagt. Ruten hed: Kruså
(DK) - Hamburg (D) -
München (D) - Salzburg (A) - Ljubljana (SL). Vi havde surfet lidt på
Internettet og fundet en spændende ø i bugten mellem Istra-halvøen og
fastlandet. Øen hed Krk og vi kunne se, at man kunne køre derud og at
der var
flere campingpladser på den, men det var stort set også det eneste, vi
var
sikre på. Vi kørte hjemmefra lørdag morgen, spiste frokost hos min mor i
Sønderjylland og kørte derfra ved 13-tiden. Vi tog en overnatning
mellem
München og Salzburg og det var så meningen, at vi ville tage en
overnatning
mere på turen ned. Men vi blev ved med at synes, at vi liige skulle
køre LIDT
længere. Og til sidst kunne det ikke betale sig at overnatte. Vi havde
på et
tidspunkt overvejet at overnatte på en rasteplads i Slovenien. Det er
nemlig i
modsætning til Kroatien lovligt. Men da vi egentlig ikke kendte ret
meget til
Slovenien, turde vi ikke. Nu bagefter forstår jeg ikke rigtig hvorfor.
Og hvis
vi skal til Slovenien/Kroatien en anden gang, har jeg ikke noget imod
at
overnatte i Slovenien på en rasteplads.
Vi ankom til Krk ved 20-tiden søndag aften. Og vi havde ikke forhastet os. Vi havde holdt en del strække-ben-pauser og var også kørt forkert en gang. Vi kunne ikke finde ud på Krk. Man kan se broen fra motorvejen, men man skal lige huske at dreje fra og køre ned gennem Rijeka by.
Mit
første
indtryk af Krk var: Overfyldte campingpladser af ikke specielt høj
standard. Og
smalle, hullede veje. Men jeg skal så lige skynde mig at sige, at Krk
vandt ved
nærmere bekendtskab. Den viste sig faktisk at være en utrolig smuk og
charmerende ø. De små hyggelige byer med huse bygget op langs
bjergvægge,
smalle stejle gader, ikke særlig mange mennesker og ingen stress.
De
særprægede golde bjerge. Blomster i
alle mulige stærke farver, kaktusser og oliventræer. Og så det utrolig
flotte
blå hav med utallige laguner. Især byen Vrbnik kan jeg varmt anbefale.
Og Malinska var også en
charmerende by. Det allerbedste ved Krk var, at der ikke var
særlig mange
turister.
Efter 5 overnatninger på Krk, syntes vi, at vi havde set det meste. Og af en eller anden uforklarlig grund, savnede vi alligevel lidt at være blandt folkeslag, vi kendte lidt mere til. På Krk havde vi set 2 danske nummerplader i 5 dage og enkelte tyske og hollandske. Men ellers var der flest kroatere, slovenere, ungarere, tjekkere og polakker.
Vores indtryk af campingpladserne på Krk var følgende: Ikke specielt høj standard, men billige og ok. Der er ikke så mange brusere og toiletter, så man skal være indstillet på at stå i kø lidt. Til gengæld er det gratis at bade.
Vi
stiftede
bekendtskab med nogle forskellige campingpladser. Den første, vi kom
til, da vi
kom til Krk (Pusca), nåede vi ikke rigtig at opleve, for
der var ingen ledige
pladser med strøm. Og det er en forudsætning, når køleskabet i
campingvognene er fyldt med
madvarer. Vi kørte videre til en by, der hed Malinska. Det var en
rigtig
hyggelig by med en lille lystbådehavn, en god strand og en hyggelig -
og meget
besøgt - gågade. Men for os nordeuropæer, der er vant til gode brede
gader i
byerne, var det lidt af en prøvelse at køre med campingvogn i de smalle
gader.
Vi fandt en campingplads, som også viste sig at være overbooket. Den lå
på
en blind vej, der var lige så smal som alle de andre. Så vi var nødt
til at
spænde fra og vende bil og campingvogn hver for sig. Så kørte vi til
byen
Krk. Der fandt vi en rigtig hyggelig campingplads (Bor) med rigtig gode
badefaciliteter. Den lå bare lidt for langt fra stranden efter vores
mening. Vi
havde også fået en mindre charmerende plads - midt mellem en masse
opmagasinerede både. Derfor fortsatte vi sydpå til Punat. Her var der
en
rigtig god campingplads (Pila), men der var ingen ledige pladser. Så vi
fortsatte mod Baska. Øen er ca 60 km fra nord til syd. Det lyder jo
ikke
umiddelbart særlig langt. Men på hullede veje med en campingvogn føles
det
betydelig længere. Vi fandt en stor campingplads (Zablace) i Baska. Det
var
midt i middagsheden og vi skulle selv ud og lede efter en ledig plads.
Der var
ikke rigtig nogen skygge på pladsen, men bortset fra det, fandt vi en
meget god
plads. På den side, hvor vi lå, var der en gammel toiletbygning, hvor
køen
til bruserne i "myldretiden" aldrig talte under 8. Men på den anden
side af vejen
(samme
campingplads) var der to nye toiletbygninger
og der var der mærkeligt
nok ikke kø. Så vi var glade for, at vi havde vores cykler med. Og det
bedste
af det hele var, at campingpladsen lå lige ved stranden med det
klareste,
kølige blå vand. Skøønt. Baska by var ikke så stor, men der var dog
nogle
få restauranter, et par supermarkeder og en rigtig strandpromenade,
hvor folk
gik rundt i badetøj med luftmadrasser på hovedet og købte postkort.
Området
lige omkring Baska var ikke specielt spændende. Men der var utrolig
mange andre
skønne, hyggelige steder på Krk.
Efter
at
have kørt Krk tynd, måtte der ske noget andet. Vi havde læst om
forskellige
naturparker og syntes, at Plitvice lød spændende. Det er et kæmpestort
og
utrolig flot naturområde, omfattende århundrede gamle skove og 16
blågrønne
krystalklare søer, der er forbundet med vandfald af forskellig
størrelse. Det
højeste er 76 m højt. I området findes bjørne og vildkatte, men dem så
vi
gudskelov ikke noget til. Naturparken var utrolig flot og
virkelig et besøg værd. Det
eneste, der var lidt skuffende var, at der var rigtig mange mennesker
og at det
hele var meget organiseret med toge og både, der transporterede
turister. Det
kostede 65 Kn pr. person at komme ind. Hvis
du er til naturbilleder, kan jeg henvise til afsnittet Billeder.
Fredag kørte vi mod Istra-halvøen. Det var lidt af en opgave at finde ud af Rijeka og op på motorvejen. Men det lykkedes til sidst. Der var kun motorvej et ganske lille stykke, men derefter fulgte en rigtig god hovedvej. Den var af en standard, vi slet ikke var vant til. Landskabet blev mere og mere fladt.
Vi kørte direkte til Porec og fandt en rigtig god og kæmpestor campingplads 8 km nord for Porec. Den hed Lanterna Camp. Vi var utrolig heldige med at finde en god plads. Lige direkte ud til vandet. Vandet var ikke så klart som på Krk, men det var stadig mere klart end vandet herhjemme.
Der var flere tyskere, hollændere, svenskere og danskere i og omkring Porec end der var på Krk.
Et par kilometer fra campingpladsen var der en drypstenshule, som vi var nede og se. Den hed Baredine grotten. Det var ikke særlig dyrt at komme derned. Rundturen varede ca. 40 minutter og var ret spændende. Men i forhold til den store Postojna-grotte tror jeg ikke, det er noget særligt.
Porec var en hyggelig by fyldt med turister og isbarer. Men det var svært at finde en restaurant, der serverede andet end pizza og spaghetti. Måske var vi bare det forkerte sted(?)
Da vi kørte hjem, kørte vi den korteste vej op til motorvejen, der går fra Trieste til Ljubljana. Det var en fin vej og de er ved at udbygge motorvejsnettet.
Desværre havde vi et uheld på vejen hjem. Vi holdt i en varslet kø ved én af de lange tunneller i Østrig, da der kom en uopmærksom tysker med stor fart bagfra og kørte lige op i vores campingvogn. Heldigvis skete der kun materiel skade, men vi var alligevel noget chokerede. Jeg var især meget nervøs indtil politiet kom, fordi motorvejen lå helt mørk hen. Vi havde kun én lygte, der virkede. Kunne vi være sikre på, at folk så den i tide? Men der skete gudskelov ikke mere. Da politiet kom, blev motorvejen spærret af. Og det var den i halvanden time, mens vi ventede på kranbilen og på at bil og campingvogn blev kørt væk og der blev fejet. Der lå flamingo over det hele. Både vores campingvogn og tyskerens bil blev senere erklæret totalskadet. Vi kunne ikke få campingvognen med hjem, for det ene hjul var vredet af led og næsehjulet var også beskadiget. Heldigvis var der kun sket begrænset skade på vores bil, så den kunne vi køre hjem i efter at have fået købt en ny baglygte. Vi overnattede på et Gasthaus i Østrig og næste dag lykkedes det os at få proppet næsten hele campingvognens indhold ind i bilen.
Det er vores erfaring, at hvis man har det røde SOS-kort med, er man godt hjulpet. Vi fik også bekræftet, at Trekroner er et godt forsikringsselskab for campingvogn.
Stranden ved Baska på Krk.
Vandet var krystalklart og lækkert. Foran campingpladsen var der sandstrand, som var fyldt med mennesker. Vi badede henne på "hundestranden". Der var der store sten. Men til gengæld var der ikke ret mange mennesker.
Billedet er taget ud ad vinduet på en tur ud til Stara Baska på sydvestsiden af Krk. Vi havde campingvogn med, hvilket viste sig at være en stor fejl. Vejen blev smallere og smallere. Der var heldigvis en vendeplads ude for enden. Men jeg ved ikke hvor mange biler, vi mødte på vejen, som måtte bakke ind i forskellige indkørsler. Godt vi ikke mødte andre, der var tåbelige nok til at tage campingvogn med derud!
Dette billede er taget i den smukke Vbrnik. Sådan så gaderne i den indre by ud. Og fra mange af husene var der udsigt til det turkisblå hav.
Og sådan så vandet i lagunerne ud. Smukt, ikke?
Udkanten af Vbrnik
Malinska i det rødlilla skær lige efter solnedgang. Der var optræk til torden og havet viste tænder.
Naturparken Plitvice.
Et kæmpe område med søer i forskellige niveauer forbundet med vandfald.
1.
2.
3.
|
4.
5.
Dette billede er taget på vej ned langs fastlandet, da vi skulle til Plitvice. Det er Krk, man kan skimte i morgendisen.
Her er vi drejet fra kystvejen og er kørt op i bjergene.
Dette billede er taget fra vores fortelt på Lanterna Camp på Istra-halvøen.
Porec
Ulykken på vej hjem kunne vi godt have undværet.
Men vi kom da heldigvis helskindede hjem!