Indhold:
En tur til Harzen med campingvogn er absolut ikke forbeholdt pensionister. Der er dejligt i Harzen - især hvis man er til vandring og cykling. Og der er mange spændende seværdigheder.
Én af fordelene ved Harzen er, at der ikke er så langt derned. Hvis man f.eks. kun har en uges ferie, er det måske lige i overkanten at køre helt ned syd for alperne - især hvis man skal køre med campingvogn. Der er til gengæld kun 387 km fra Kruså til Goslar og 399 km fra Rødby til Goslar. Det burde jo ikke tage mere end 5-6 timer med campingvogn incl. strække-ben-pauser. Med mindre man er så uheldig at strande i de tyske bilkøer. Det gjorde vi på vejen ned, så det tog ca. 12 timer at komme derned. Ruten hed Hamburg - Hannover - Braunschweig - Goslar. Hjemturen tog til gengæld kun ca. 6 timer. Det var samme rute bare bagvendt. Men måske var det en fejl at køre hjemmefra fredag middag(?).
Det er lidt sjovt at opleve, hvordan
naturen
skifter, fra det pandekage-flade Tyskland til bjergområdet omkring
Harzen. Det
går nemlig stærkt. Og pludselig er man i en helt anden verden. De bløde
bjerge bevokset med millioner af grantræer og de hyggelige byer udgør
rammen
om ferieparadiset. Men først når man begiver sig til fods eller på
cykel ind
i området, får man det fulde udbytte af naturen.
De første dage boede vi på Camping Prahljust
ved
Clausthal-Zellerfeld. Der
var utrolig flot i det område med skovsøer, rislende bække, store
engområder
og en intens fredfyldt natur, hvor de eneste lyde var bækkens rislen,
insekternes summen og fuglenes sang. Og der er masser af vandrestier.
Vi tog en tur syd for Buntenbock, hvor vi bl.a. besøgte Kuckholz-klippe
med et
højt udsigtstårn hvorfra der var den flotteste udsigt.
Også omkring Okerdalen er der mange gode vandreruter.
Derudover kørte vi rundt i bil i Nationalpark Harz, som også så vældig
spændende ud, men som vi ikke nåede at stifte nærsynet bekendtskab med.
De sidste dage boede vi på Camping Wolfstein
ved Bad Harzburg. Her fandt vi
ikke så mange muligheder for vandreture, men det hang muligvis sammen
med, at
der ikke var samme udbud af vandrekort.
Vi besøgte 4 større byer i Harzen.
Nemlig
Clausthal-Zellerfeld, Goslar, Braunlage og Bad Harzburg. Af de 4 byer
er Goslar uden
tvivl den mest charmerende med de mange gamle bindingsværkshuse, de
brolagte
gader og en helt speciel stemning. Og så er der lige rådhuset med det
specielle klokkespil.
Hvis man vil handle, har Goslar det hele. Der er utrolig mange
spændende
forretninger i bymidten. Og så er der alle caféerne og
fortovsrestauranterne.
Jo, Goslar er bestemt et besøg værd.
Vi lå som tidligere nævnt på 2
forskellige
campingpladser. 4 nætter på Camping Prahljust ved Clausthal-Zellerfeld.
Det
var en udmærket, pænt stor campingplads med selvbetjeningsbutik, lille
svømmehal og legeplads. Pladsen lå meget fredeligt og smukt ned til en
lille
sø (som man kan bade i, hvis man ikke er for sart) og lige ved et stort
vandreområde. Lejrchefen var mægtig rar. Sådan en lidt
60'er-flipper-agtig
type. Græsset på pladsen fik flere steder lov til at vokse meterhøjt,
men det
havde faktisk sin charme. Det eneste negative der var at sige om
pladsen, var,
at rengøringen på toiletterne ikke altid var tip top.
Den første dag morede vi os lidt med at gå rundt og kigge på, hvordan
fastliggerne havde indrettet sig med nisser og fliser og med træskure i stedet
for fortelte.
Prisen for en overnatning for 2 voksne med campingvogn var 30 DM og
strømmen
var temmelig dyr.
Dernæst lå vi 3 nætter på Camping Wolfstein, der ligger ret nordligt i
Harzen. Nemlig ved Bad Harzburg. Den campingplads får topkarakter. Den
lå ikke nær så smukt som
Prahljust og der var lidt mere støj fra vejen, men til gengæld var der
mere
liv og en rigtig god stemning på pladsen.
Prisen for en overnatning for 2 voksne og en campingvogn var 24 DM.
Strømtilslutningsgebyr på 4 DM, men ellers billigere strøm end på
Prahljust.
Shiffsrundfahrt auf der Okertalsperre med afgang fra bl.a. Schulenberg var ikke så spændende, som vi havde regnet med. Jeg havde læst om et 60 m højt vandfald og forestillet mig en lille båd glide gennem krystalklart vand og med panoramaudsigt over en uovertruffen natur. Måske var forventningerne så høje, at jeg MÅTTE blive skuffet. Det var nærmest en flydende restaurant, vi kom med og naturen var ikke noget at falde i svime over. Men til gengæld serverede de en fænomenal jordbærlagkage og VARM kaffe og cacao, så det var jo et vældigt plaster på såret!
Okerdalen var til gengæld værd at besøge. Den strækker sig fra Oker til Okerstausee. Vi kørte derop efter den mindre vellykkede sejltur og fandt selv det 60 m høje vandfald. Der var også gode vandreruter i Okerdalen.
Die Glashütte i Clausthal-Zellerfeld er også værd at se, hvis man ikke har set et glaspusteri før. Der er åbent alle dage hele året. Det koster 2 DM at se glaspusteren i funktion. Og så er der selvfølgelig mulighed for at købe de kunstneriske glasvarer i glasgalleriet.
Wurmberg Seilbahn er en moderne
svævebane
med 6-personers kabiner, der starter fra Braunlage (Bare følg
skiltene). Den
første del at turen er ikke specielt spændende. Da "svæver" man
inde mellem træerne. Længere oppe på ruten er der en flot udsigt. Og
oppe på
toppen af Wurmberg (der er 971 m højt), kan man kigge lige over til
Brocken -
bedre kendt som Bloksbjerg.
Man kunne vælge mellem en enkelt- eller en returbillet. Valgte man en
enkeltbillet, skulle man selv vandre ned igen. Enkeltbilletten kostede
11 DM og
returbilletten kostede 20 DM. Vi valgte returbilletten, fordi
vandreturen ned
var lige i overkanten for mig, der var gravid i 7. måned. Men vi syntes
jo nok,
at det var lidt dyrt for en returbillet.
Endvidere er der flere muligheder for at se Bergwerkmuseen. Bl.a. i Clausthal-Zellerfeld, Goslar og i Wildemann. Og så er der Brockenhaus på toppen af Bloksbjerg, der indeholder en udstilling om natur og historie på Bloksbjerg.
Af andre aktivitetsmuligheder i Oberharz kan nævnes de utallige svømmehaller med solarier, sauna, spabad, rutschebaner osv. Derudover læste jeg om æselridt i Altenau og Skt. Andreasberg. Og så er der mulighed for sejlsport i nogle af søerne. Vi prøvede dog ikke nogen af disse ting, så da kan jeg ikke give mine anbefalinger.
Harzer Modellbahnzentrum i Lautenthal er desværre lukket.
I den sydlige og vestlige del af harzen kan kort nævnes:
Hvis man hovedsageligt vil
vandre og/eller cykle
i Harzen, er det jo ideelt at have hunden med. Det var også tilladt at
have
hund med i Wurmberg Seilbahn og på Shiffsrundfahrt auf der
Okertalsperre.
Glaspusteri i Clausthal-Zellerfeld
Cykeltur ved Buntenbock.
Man kan næsten høre insekterne summe og fuglene synge.
Cykeltur ved Buntenbock.
Der var utrolig smukt.
Cykeltur ved buntenbock.
Det ligner næsten alfeland.
Fra udsigtstårnet ved Kuckholz-klippe.
Dette er Goslar. Der var mange flotte gader, men desværre svigtede kameraet den dag.
Modeljernbanen i Lautenthal.
Ja, man kunne da godt tro, at det var en rigtig by, ikk'?
Endnu et billede fra modeljernbanen.
Nej, dette vandfald er ægte nok.
Det er et 60 m højt vandfald i Okerdalen.
Og dette billede er taget fra toppen af samme vandfald.
Jeg kan stadig huske, hvor forpustet jeg var efter klatreturen.
På vandretur i Okerdalen.
Morgenstemning på camping Prahljust.
Indgangen til camping Wofstein.
Svævebanen fra Braunlage til toppen af Wurmberg.
Fra toppen af Wurmberg kunne man se over til Bloksbjerg.